Alt om hveps

Alt om hveps.

Der findes 7 arter af gedehams i Danmark. De mest almindelige er Almindelig Gedehams også kaldet hveps og Skovgedehams.

Hveps er sociale dyr ligesom myrer og bier, da de passer deres afkom og bor sammen. Hveps bygger deres bo af papir, som de fremstiller af afgnavet træ. Når hvepsen afgnaver træet med kindbakkerne blandes det med hvepsens spyt og således fremstiller hvepsen papirmassen til hvepseboet. Boet er omtrent kuglerundt, med indflyvningshul forneden og består af flere lag papir.
Det er den overlevende dronning, der alene begynder byggeriet om foråret. Hun står også for opfodringen af de første larver, men overlader gradvis arbejdet til arbejderhvepsene efterhånden som antallet stiger. På den måde bliver hvepseboet større og koncentrationen af hveps stiger, henover sommeren.

Hveps lever af mange forskellige ting; syltetøj, råddent kød, andre dyr og nektar. Sommeren igennem, hvor de skal fodre deres larver, er de hovedsageligt rovdyr, mens de i sensommeren kan slå sig på søde sager som blommer og syltetøj. Det er på den årstid, de kan være generende ved det udendørs kaffebord. Hveps må ikke forveksles med honningbier, der aldrig ses i den rolle.

Hveps, med undtagelse af dronningen, lever kun i det år de er født.
I sensommeren udklækkes unge dronninger, der parrer sig før de finder et skjulested, hvor de går i dvale og overvintrer til næste forår. De øvrige hveps i boet går til grunde. I den periode kan de være aggressive.
Hveps kan stikke som forsvar. Stikkebrodden er glat, så hvepsen kan trække den ud efter stikket. Hvepsen kan derfor, i modsætning til honningbien, overleve efter at have stukket. Hvepsens stik anses normalt for at være mere smertefuldt end biens.
Hvepsen anses oftest som et skadedyr, da mennesket bliver generet af dem i deres søgen efter mad eller bolig. Hvepsen er dog en effektiv jæger og holder bestanden af andre skadedyr kraftigt nede, eksempelvis kållarver.

Ring: 26 78 33 03